Site Loader

Stomiforeningen Copa kæmper blandt andet for dine rettigheder, når det handler om fri og lige adgang til netop de stomi-artikler, du bruger i hverdagen. Derfor er der brug for en stærk forening for mennesker, der har stomi i Danmark – også når det gælder unge.

 

“Du kan møde ligesindede, som går med nogle af de samme tanker og udfordringer, som du selv gør. Derfor føler du dig måske ikke så anderledes igen” lyder svaret, når Katrine Nielsen på 23 år skal give et bud på, hvorfor unge skal melde sig ind i Stomiforeningen Copa.

Man kan også få hjælp og rådgivning, når det kommer til stomien. Man kan bare ringe til sekretariatet, så hjælper de én på vej” uddyber hun.

 

Stomiforeningen Copa blev stiftet i 1951, så selvom foreningen har mange år på bagen, så kæmper den stadig for dine rettigheder, når det gælder din stomi. Blandt andet for rettighederne, som gør, at der ikke er (store) udgifter ved at have stomi. Copa vil sikre og kæmpe for, at du forsat selv har ret til at vælge netop de produkter, der passer til dig og din stomi, uden at du skal betale for det.

 

Derudover kan du møde ligesindede, der måske sidder i samme situation som dig selv ved forskellige arrangementer.  Du og dine forældre kan ligeledes få råd og vejledning omkring livet med stomi, når du er medlem af Stomiforeningen Copa, så meld dig ind i dag.

 

Jacob Nossell

Sophie Due // Redaktør

Sophie Due har en bachelor i Medievidenskab og studerer en kandidat i Visuel Kultur med en interesse for visuel kommunikation. Herunder brænder hun for idé- og konceptudvikling af indhold til børn og unge. Hun har holdt flere foredrag om det, at have en kronisk sygdom og stomi. Det er vigtigt for hende at hjælpe andre unge, fortælle deres historie og give viden og erfaring videre, som hun selv ønskede dengang. Derudover har hun arbejdet meget med fotografiet, og mediets visuelle kommunikationsmuligheder. Hun har bl.a. ageret fotograf til koncerter på musiksteder som Train og Kulturmaskinen, samt har arbejdet med børn i mange år og som eventafvikler ved HCA-festivals.

Christina Svensson // Journalist

Christina Svensson har en bachelor i Kommunikation og Digitale Medier og en kandidat i Kultur og Formidling. Her har hun primært haft interesse for inklusion, ligestilling og normkritik, og hun ønsker at bekæmpe tabuer og fordomme. Derfor har det også givet god mening, at hun er skribent på Stomiguiden.dk, hvor hun også har lært at være mere åben om selv at have Colitis Ulcerosa. Ved siden af Stomiguiden.dk er hun i øjeblikket jobsøgende, spiller en masse fodbold og er frivillig i en lektiecafé.