(Grafik: Magnus Olsen)
Stomiguiden.dk er en guide for unge, der lige har fået stomi. Mange danskere forbinder stomi med gamle mennesker og alderdom generelt. Ikke desto mindre er der rundt regnet 400 unge (under 40 år), der får stomi hvert år i Danmark. Stomiguiden.dk er for dig, der er ung – og som søger information omkring livet med stomi henvendt til unge. Vi lægger vægt på, at de artikler, interviews og videoer, der er her på siden – er målrettet til unge. Derfor er der også et stort fokus på de mere følelsesmæssige aspekter i det “at have stomi”, såsom rejser, sex, festivaler og sport, som unge bruger tid på i dagligdagen.
Vi er et ungt hold bestående af to journalister, en programmør og grafiker, en dygtig videoinstruktør, frivillige fra Stomiforeningen COPA og en håndfuld af lægefaglige konsulenter, der sikrer, at indholdet på siden er fagligt i orden. Vi håber, at du synes godt om siden.
Stomiguiden.dk er støttet af Stomiforeningen COPA, Augustinus Fonden og Tryg Fonden.
Stomiguiden.dk – Juli 2016