Forrige artikle
- Jeg synes, at du er modig
- Jeg synes, at du er modig
Jack Holst har deltaget i over 20 løbekonkurrencer og triatlon, efter han fik stomi. Her får du de tre gode råd, som han altid bruger til at motivere sig selv.
I videoen herover fortæller Jack både om sine bekymringer og sine erfaringer omkring livet med stomi. Og herunder har vi nedskrevet de tre råd, som Jack altid bruger til at motivere sig selv som en sportsudøver, der har stomien med på farten.
1. Når jeg dyrker motion og træner hårdt, er jeg i gang i flere timer, fx til en ironman. Men min pose er tom hele vejen igennem, da alt mit blod løber til musklerne, hvilket er fedt! Så skal jeg ikke tænke på, om den skal tømmes eller nogen former for lækage.
2. Vi lever kun én gang, og det er vigtigt, at vi får det bedste ud af livet. Derfor skal min stomi ikke begrænse mig på nogen måde! Hver gang man sprænger en begrænsning, vender folk tabuet til, at de synes, man er 'sej', og mange ser op til dig i stedet for at have ondt af dig. Derfor sprænger jeg grænserne.
3. Vi lever i et samfund, hvor folk er gode til at gøre det muligt for os med stomi-produkter, hvis man dyrker sport. Diverse producenter gør alt for, at jeg har de bedste redskaber, og for mig er det blevet hverdag, og nu er min stomi blevet en del af mig. Jeg er så glad for ‘ham’, da han har gjort noget godt for mig. Så nu ville jeg slet ikke af med ham, for jeg kan, hvad jeg vil!!!
Her kan du læse et portræt af Jack Holst og få hans historie, hvor han blandt andet fortæller om, hvordan han fandt motivationen efter sin operation, og hvordan livet med stomi har ændret hans liv og personlighed.