Belinda husker intet fra den dag. Hun blev akutindlagt efter længere tids mavesmerter og feber. Lægerne har sidenhen fortalt hende, at hun kun var få timer fra at dø.

‍

Hun husker heller ikke meget fra tiden lige efter operationen. Selv under den stærke medicinering var smerterne så kraftige, at Belinda lå i hospitalssengen og sagde, at hun bare gerne ville dø. Det har en veninde senere fortalt. Da hun kom hjem fra hospitalet, brugte hun de næste måneder hos sine forældre.  Hun var hjemme og alligevel føltes alting anderledes.  

‍

Det var forvirrende. Sådan beskriver hun det. Hun uddyber:  

‍

- Jeg var meget forvirret, i identitetskrise. Hvem er jeg nu? Jeg er ikke et normalt menneske nu. Det var svært at anerkende, at jeg var en ny person. Efter stomien var det som om, at alt var på nul.

‍

Belindas nulpunkt. Hvis hendes livsfortælling var plottet i en film, ville vi være kommet til hendes point of no return. Det afgørende øjeblik, hvor der ingen vej er tilbage.  

‍

Stoffer og et nedbrydende forhold

For Belinda er der ikke bare et, men faktisk to afgørende øjeblikke.  Man kunne håbe på, at det var den slags øjeblikke, hvor hovedpersonen finder modet dybt inde i sig selv. indser, hvor galt det er ved at gå og stopper op. Øjeblikke, hvor det hele vender til det bedre. Hvis bare det var så nemt.

‍

- Da jeg fik stomi som 19-årig, havde jeg aldrig nogensinde taget stoffer før. Et halvt år efter prøvede jeg stoffer for første gang – det var som at glemme hele verden og bare leve livet.

‍

Sådan beskriver Belinda sit første møde med stofferne.

‍

Et halvt år tidligere havde hun ligget i en hospitalsseng i et smertehelvede i månedsvis. Her havde hun mistet lysten til livet. Nu blev festerne og stofferne en måde at leve igen. Midt i stoffernes glædesrus kunne hun få verden på afstand. Som hun også siger, distancere sig fra sig selv.  

‍

Det andet afgørende øjeblik skete nogenlunde på samme tid, da Belinda mødte en fyr. De færdes i det samme festmiljø. De mødtes til en fest. Han var ældre end hende, stor og stærk, fortæller hun. Han behandlede hende som en prinsesse – en dronning. Hun var den smukkeste, bedste, dejligste, sagde han.

Han gav hende gaver, søde ord, opmærksomhed. Alt var perfekt. Hvis bare det var så nemt.

‍

Efter nogle måneder i forholdet krakelerede hans facade lidt efter lidt. Han kunne finde på at forsvinde i flere dage ad gangen, uden at skrive til hende. Pludselig var det altid Belindas skyld, hvis noget gik galt. Aldrig hans. Der var altid noget i vejen med hende. Når de drak sig fulde og tog stoffer, blev han aggressiv.

Når det var værst, blev han fysisk voldelig mod Belinda.  Den psykiske vold tog også til:

‍

- Hvis jeg prøvede at komme ud af forholdet, så sagde han ting som, at jeg skulle bare være glad for, at der var nogen, der ville mig, på grund af min stomi. Hele tiden et mindset om, at jeg havde det bedste, jeg kunne få i livet. Fordi jeg havde den her sygdom, og denne her stomi, så der var ikke nogen andre, der ville have mig.

‍

Det tog Belinda syv år at komme ud af forholdet. Syv år, hvor hun hver dag blev fortalt, at hendes stomi gjorde hende uelskelig, forkert. At hun lugtede - og at alt ved stomien var en byrde.

‍

At dele ud og hjælpe andre  

Da forholdet endelig blev brudt, stod hun pludselig på den anden side. Hun mærkede som noget af det første, at hun havde brug for at dele ud omkring sit liv og oplevelser med stomien. Alt det, hun ikke havde gjort. Alt det hun ikke havde fået lov til i det nedbrydende forhold. Et nyt afgørende øjeblik.

‍

Belinda opdagede, at hun fandt glæde i at dele ud af sit liv. Nu kunne hun tale åbent om det at have stomi:

‍

- Jo mere, jeg er begyndt at snakke om det, jo mere jeg er begyndt at sige, jeg kan jo godt – jeg kan sgu godt være sexet, jeg vil også være med i et eller andet og have det sjovt.

‍

Når hun stiller sig op i lingeri som Side 9-pige, deltager i et datingprogram i bikini - eller deler ud af sit liv på Instagram, så lever hun et liv, hvor hun anerkender stomien.

I stedet for kun at føle sig mærkelig og forkert, insisterer hun på, at livet med stomi skal leves fuldt ud:

‍

- Mine tanker gik fra, at jeg ikke kunne noget, fordi jeg havde stomi til, at jeg kunne skille mig ud på grund af stomien. Det kan godt være, at jeg ikke er ligesom alle andre, men så har jeg noget ekstra.

‍

Læs også: Dating: It's not the stoma - it's you!