Let's talk about sex

Her på Stomiguiden.dk kan du læse en masse historier om andre unge med stomi. Vi har talt med dem om deres liv og fortællinger, men vi har også talt med dem om de emner, som både du og de har tænkt mega meget på. Ikke mindst sex.

(Billede: Unsplash.com)

Og ja, vi kommer ikke uden om det. Sex fylder SÅ meget i tankerne. Kan jeg få en kæreste? Vil folk synes jeg er ulækker? Hvordan taler man om stomi med sin kæreste eller fortæller det til et one night stand? Herunder har vi samlet de ting, som vores cases har fortalt omkring sexliv, dating og parforhold. Du kan også klikke på deres navne og læse hele deres historie, hvis du ikke kun er ‘all about that sex’. Og du kan også få Stomiguiden.dk's 10 gode sextips her.

Janine, 31 år, Ikast:

- Jeg er på en dating-side, hvor jeg også fortæller det til folk. Det synes jeg, de fortjener, hvis de slet ikke kan have med det at gøre. Folk skal vide, at det er det, de går ind til, hvis det er mig, de skal på date med.

- Mange løber skrigende bort, så det er det første, jeg lægger ud med at fortælle. Take it or leave it. Og jeg kan godt mærke, at jeg bliver lidt ked af det, når folk vælger ikke at skrive til mig igen. Men det er tydeligt, at det er fordi, de ikke har sat sig ind, hvad det vil sige. Og på nogle andre områder er jeg nok ikke en skid bedre selv.

- Jeg er ikke nået til sex endnu. Jeg tror, jeg vil have det lidt svært første gang. Men jeg har været inde på nettet og undersøge, og der er jo ikke det, du ikke kan få af bælter, som kan få det til at sidde tæt ind til kroppen. Men jeg tror, det er noget, man aftaler med partneren, hvordan man har det bedst med det.- Men jeg tror også der går lang tid, inden jeg åbner mig for en anden person, fordi jeg først selv skal lære at acceptere det.

Signe, 23 år, Falster. Forlovet med Mikkel:

- Min stomisygeplejerske var rimelig god til hurtigt at få Mikkel med til samtalerne, så vi fik at vide, at graviditet var helt normalt, og at sex overhovedet ikke var noget, vi skulle tænke over. Det var måske en fordel at tømme posen først, men udover det var der ikke så meget hensyntagen. Kun i starten, hvor jeg havde lidt ondt i maven efter operationen.

- Så det har egentlig aldrig fyldt helt vildt, efter det gik op for mig, at han blev. Selvfølgelig fylder det da noget, og jeg valgte en pouch fra, fordi risikoen for nedsat fertilitet tiltaler mig ikke. Men jeg tror bare, Mikkel tog det helt roligt, og det smitter af. Så jeg tror ikke, vi har ændret noget overhovedet. Jeg har heller aldrig brugt bodystockings og så noget.

- Jeg føler slet ikke, at noget har ændret sig mellem os. Og hver gang jeg tænker over det, så bliver jeg helt glad. Så kan jeg lægge verden ned. Så det har været mega fedt!

Jack, 22 år, Ølstykke. Kæreste med Nanna:

- Det var svært i starten, fordi jeg havde det sådan lidt: 'Hvad tænker Nanna?'. Men hun har bare altid været pisse god. Der har slet ikke været noget. Hun har bare sagt: 'Jamen, ved du hvad skat, hvis du får det godt af det, så gør det'. Og hun har bare altid været der og hjulpet.

- Da jeg kom hjem og begyndte at få det godt, tænkte jeg, om det blev mærkeligt. Men ikke en skid. Det var bare ligetil det hele.

- Jeg ved jo godt, at der er nogle, som har nogle problemer. Og det kan jeg godt forstå, for det er jo ikke sjovt. Og jeg har sat mig i andres situation og tænkt: 'Hvis Nanna hun skred fra mig, så skulle jeg måske ud at lede et eller andet sted, og så skal man sidde der med en, der er smaskforelsket, og sige: Du skal bare lige vide én ting. Det her er en del af mig'.

- Men som min far sagde til mig: 'Hvis det nu var omvendt, og du sad foran en sød pige, og hun sagde, at hun havde stomi. Ville du så skippe hende helt?'. Så sagde jeg: 'Nej, det ville jeg nok ikke, men det er fordi jeg ved, hvordan jeg har det nu, men jeg ved jo ikke, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg ikke selv havde haft prøvet det'.

Katrine, 23 år, Bornholm:

- I folkeskolen var jeg en af de ældste piger i min klasse, så jeg blev også hurtigt interesseret i drenge. Så jeg kastede mig ud i det, og det har faktisk aldrig været noget problem. Men jeg tror også, at det er fordi jeg har valgt at sige: 'Det er sådan, jeg er. Take or leave it. Og eller så finder jeg bare noget bedre'.

- Men jeg har altid tænkt over, hvornår jeg skulle smide bomben. Det er ikke det første, jeg går ind og siger: 'Hey, nu skal du se, hvad jeg har på maven'. Fordi så ser folk mig på en helt anden måde og begynder at spørge: 'Kan du det her? Må du det her? Kan du tåle det her?'. Så vil jeg hellere have, at de ser mig, og hvad jeg kan og ikke kan, inden jeg fortæller det.

- Tidligere har jeg mødt kærester på gymnasiet og til fester, og der har de set mig og taget kontakt, og så har jeg så ventet lidt med at sige: 'Det kan godt være, du kan lide mig, men det er altså sådan her, jeg også ser ud. Så det skal du tage med, hvis du godt kan lide mig'. Og jeg tror kun, jeg én gang har prøvet, at der var en, der tog afstand. Men det var faktisk mest mine operationsar, som er temmelig store, der virkede afskrækkende og ikke så meget det med, at der hænger en pose på maven. Det er folk helt fine med.

- Jeg har nogle gange været helt overrasket over, at folk tager det så stille og roligt. Jeg har nogle gange været klar til at forklare det helt fra starten af, men de fleste accepterer det bare og siger: 'Det er sådan det er, og så tager vi den derfra'. Det har været dejligt.

- Jeg tror i starten ift sex, var jeg lidt tilbageholdende, fordi jeg var bange for, at posen skulle falde af. Men det har den aldrig, og jeg har også været sammen med én, hvor jeg tænkte: 'Fuck det, jeg fortæller ham det ikke, og så ser vi bare, hvad der sker'. Og han var ligeglad. Det var så også, da jeg var blevet noget ældre.

- Jeg havde en kæreste, dengang jeg begyndte at være aktiv, og det gjorde jo meget, at han accepterede det, så nemt som han gjorde. Fordi så tog vi det i mit tempo, og det var meget på mine præmisser. Så det har hjulpet mig meget på vej. Der er mange, der bruger bælter og blonder, men det har jeg aldrig gjort. Så kræver det jo lige, at man holder øje med, at der ikke lige er et ben, der hiver fast i den.

- Da jeg blev single første gang, tænkte jeg: 'Shit'. Fordi nu havde jeg en kæreste, som kendte mig og vidste, hvad det gik ud på, og det var ligesom bare det nemmeste. Men forholdet fungerede ikke, så det skulle jeg ud af. Men da jeg startede i gymnasiet, var det på HTX, og der var vi få piger, så vi fik meget opmærksomhed. Så det var sgu ikke så svært. Men også fordi jeg var meget åben omkring min stomi.

Mette, 33 år, København. Gift med Mads, som hun har sønnen Storm sammen med:

- Jeg har tidligere haft et behov for ligesom at teste det af. Er jeg stadig lige så meget kvinde? Attråværdig overfor mænd? Jeg havde et behov for at se, om det var mig de kiggede på, eller om det var stomien. Og der fandt jeg ud af, at det jo slet ikke er stomien - det var mig.

- Jeg opdagede, at når man åbner op er ærlig omkring det, bliver folk helt rolige, og så bliver de lige så åbne. Og jeg kan huske, at jeg tænkte: ‘Okay, det er ikke andet end det! Jeg skal bare være mig, så virker alt uanset hvad’. Og det var super godt.

- Der var også nogle - specielt fyre - der var lidt mere reserveret omkring det. Måske var de lidt overvældede, fordi jeg var så åben. Men det var bare nødvendigt for mig, og det var ikke nogle, jeg var sammen med.

Thea, 18 år, København, og hendes kæreste Jonathan, 21 år:

- I starten tænkte jeg meget over, hvordan det ville være det hele, men sidenhen har det også handlet meget om konkrete ting, som når vi skulle sove sammen og sexliv, og der har jeg spurgt Jonathan mange gange, om det ville ændre noget. Jeg har også undersøgt meget, og det foregår helt normalt stadig. Der er jo ikke nogen forskel. Det er kun mig selv, der lægger mærke til det og tænker over det.

- Inden jeg fik stomi, var der et tidspunkt, hvor jeg tænkte over, at det kunne være sidste gang, inden jeg fik stomi, og der blev jeg sådan lidt. Hvad skal der nu ske? Og blev usikker på, om det ville fortsætte med at være det samme. Om det ville blive underligt eller mærkeligt. Det er så det samme, men jeg har været meget i tvivl. Også de første gange efter. Jonathan har nok også kunne mærke det på mig.

Jonathan:

- Ja, Thea har sagt det bagefter, og hun har spurgt mig rigtig mange gange, om det ville ændre noget. Og jeg har lovet flere gange, at stomien hverken ville ændre noget for det eller for os generelt. Thea har måske kunne mærke, at stomien ramte og har syet sådan en blonde for at dække den. Men der har jeg så sagt, at jeg slet ikke lagde mærke sagt: ‘Jeg ser dig, jeg ser ikke den’. Og ift blonden, der bad jeg hende simpelthen om til sidst at tage blonden af, fordi jeg ville gerne vise, at med blonde eller uden blonde - det gør ikke noget overhovedet.

Thea:

- Det har vist for mig, at det er det samme som før - at det ikke har ændret noget. Det er kun mig selv, der lige skal vænne mig til det. For hver dag, der går, bliver jeg mere og mere tryg.

Tobias, 38 år, Berlin:

- Jeg talte engang med en pige, der havde stomi, som havde taget med en gut hjem, og så ville han ikke. Det var jo en mega hård oplevelse. Men min egen erfaring har altid været, at jo mere afslappet, jeg har været, jo mere afslappet og ligegyldigt har det været for pigen.

- Så hvis der er en lektie må det simpelthen være, at prøve at være fuldstændig afslappet. På den måde har jeg kun haft gode oplevelser. Og det har bestyrket min overbevisning om, at man sagtens kan være attraktiv med stomi.

Mette, 29 år, Holstebro. Gift med Brian:

- Jeg troede, det ville gå totalt i stå. Men det gjorde det jo ikke. Det var lidt anderledes i starten. Jeg dækkede mig fuldstændig til. Og trøje på. Jeg skulle overhovedet ikke af med den, og det var lige før, det skulle være med slukket lys, som da man var 14 år. Det var sådan, at min mand sagde: ‘Nu må du altså lige. Så er det heller ikke værre.’

- Men altså, nu er det jo ganske normalt. Det betyder alverden for mig, at det ikke er noget, der skal laves et stort problem ud af. Det er heller ikke noget med, at jeg lige går ud og skifter inden. Det kan jo godt gå lidt tjept nogle gange.

- Vi plejede altid at gå i bad sammen, men i et halvt år efter operationen gik vi faktisk ikke i bad sammen. Det var ikke noget, vi snakkede om, vi gjorde det bare ikke. Og så pludselig en dag, så siger min mand: ‘Nu er jeg klar til, at vi kan gå i bad sammen’. Og det gjorde vi, og jeg havde pose på og alt det her, og så sagde han: ‘Skal du ikke have den af’. ‘Nej, det skal jeg da ikke’. ‘Nå, så kunne vi godt have gået i bad sammen fra start’. Så der var også gået lidt tabu i den derhjemme.

Se også: Kærestepar: Stomien kan vi sagtens leve med