Billede af InterPoc

En indre lomme med et stort potentiale

‍Kombinationen af professionel erfaring og mødet med en ny patientgruppe har skabt inspiration til iværksætteri på sundhedsområdet. Nu skal ideen ud at gøre gavn blandt personer, der har en stomi.

Af Martin Merrild, akademisk medarbejder i Nossell & Co.

Lidt af en øjenåbner. Sådan beskriver Cecilie Ammitzbøll mødet med de hverdagsudfordringer, der er forbundet med at have en stomi. Et møde, der gav hende og makkeren Marie Parslov inspiration til en ny potentiel løsning til personer med ileostomi (tyndtarmsstomi).

- Vi kunne se et stort potentiale for at udvikle et produkt, der kunne afhjælpe risikoen for lækage og hudgener, forklarer Cecilie.  

Stomiguiden.dk møder Cecilie Ammitzbøll online til en snak om makkerparrets vej til at blive iværksættere, og ikke mindst om deres opfindelse: InterPoc.

Cecilie Ammitzbøll er læge og har flere års praksiserfaring fra blandt andet en neurologisk afdeling. Makkeren Marie Parslov er uddannet sygeplejerske med speciale i kardiologi. Den praktiske og professionelle erfaring, gjorde det muligt for de to iværksættere at tænke i nye baner.

- Da vi først fik ideen, så har vores sundhedsfaglige viden og interesse selvfølgelig været vores afsæt til at beskæftige os med emnet, siger Cecilie.

En tabubelagt hverdag

Marie og Cecilies løsning er udformet som en tampon, og designet til at absorbere outputtet i takt med at det produceres. På den måde forbliver outputtet inde i tarmen, og kommer ikke i kontakt med huden i samme grad som ved de gængse løsninger.  

Tamponen er designet så den ligger i en hylsteranordning, som, når den trækkes ud, indkapsler tamponen og sikrer en hygiejnisk brug. Efter 4-6 timers brug trækkes den absorberende del ud i hylsteret og smides væk. Den eneste synlige del er en diskret bandage på huden med et integreret udtrækshylster.

Marie og Cecilie har i udviklingen af deres løsning haft et tæt samarbejde med læger på mave-tarm-kirurgisk afdeling på Rigshospitalet, som de har sparret med under hele processen, ligesom de har sparret med stomisygeplejersker både på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital.

Efterfølgende har de lavet spørgeskemaer og afholdt fokusgrupper, og indsamlet en masse data gennem medlemmer af Stomiforeningen COPA samt stomisygeplejersker. På den måde er de blevet klogere på, hvordan brugerne oplever hverdagen med stomi og brugen af den efterhånden så velkendte stomipose, hyppigheden af tømning og mængden af output i døgnet.  

Cecilie fortæller, at over halvdelen af brugerne faktisk giver udtryk for at være generet af ikke at kunne have det tøj på, de gerne vil, og i det hele taget af deres kropslige udtryk og udseende.  

- Vi er virkelig blevet overraskede over, hvor ydmyge de her brugere er. Over 90 % gav udtryk for at have daglige bekymringer om lækage!, fortæller hun om resultatet af undersøgelsen.

Hun uddyber, at hele 80 % fortalte om at være plagede af hudproblemer som følge af lækage.

Det skal være slut med pose-bøvl

Det var som led i et såkaldt Biomedical Design Fellowship Programme, -et ti-måneders efteruddannelses-forløb støttet af Novo Nordisk Fonden, at Cecilie Ammitzbøll og Marie Parslov blev sat sammen på en mave-tarm-kirurgisk afdeling, hvor de fik indgående kendskab til patienternes hverdag og konkrete udfordringer.  

Fellowship-forløbet havde netop fokus på idéudvikling og problemløsning indenfor sundhedsområdet, og det blev hurtigt tydeligt, hvordan patienterne bøvlede med poseskift, og ikke mindst med hudproblemer omkring stomien. Er posen ikke altid klippet helt præcist, vil den smule hud der er i kontakt med outputtet blive rød og irriteret. Mange var desuden oppe i årene, nogle brugte læsebriller, eller havde store maver der gjorde det besværligt at sætte posen på, hvis stomien fx sad skjult under en lille delle.

- Det blev forholdsvis klart for os, hvilke konkrete udfordringer denne patientgruppe har i hverdagen.

- Mere specifikt kunne vi se, hvordan gruppen med tyndtarmsstomi havde nogle fælles udfordringer, især med hudgener som følge af lækage, og så fordi der uundgåeligt siver lidt væske ud på huden omkring stomien, fortæller Cecilie.

Det var faktisk, siger Cecilie, en fordel for dem i idéudviklingen, at de ikke havde konkret erfaring indenfor det speciale, de blev sat til at undersøge. Det gav dem mulighed for at gå til opgaven med åbent sind:  

- Man undrer sig over ting og fremgangsmåder, som andre synes er almindelige. Vi har jo ikke specifikke kompetencer indenfor det her område. Hvorfor var der ikke en prop til patienter med tyndtarmsstomi, ligesom til folk med tyktarmsstomi? Det virkede oldnordisk fra vores udefrakommende perspektiv, husker Cecilie. (Den såkaldte Conseal-prop er dog netop taget af markedet).

Stort potentiale for nye ideer  

Området kaldte, med andre ord, på nytænkning. De gode ideer har ikke ligefrem stået i kø siden dengang den danske hjemmesygeplejerske Elise Sørensen udviklede prototypen på kolostomiposen for snart firs år siden.  

Conseal-proppen var stadig på markedet, dengang de to iværksættere påbegyndte deres research. Den var især målrettet kolostomiopererede som skyller, og kunne bruges i konkrete situationer, hvis der var brug for lidt mere diskretion. Den blev dog taget af markedet sidste år fordi produktionen ikke levede op til nye strammere EU-krav.

Det er uvist, om der kommer en lignende løsning igen. Ellers er det vist ikke nogen overdrivelse at karakterisere udvalget af valgmuligheder som sparsomt. Lige indtil nu, måske.  

Fra Cecilie og Maries perspektiv stod det klart, at området trængte til nye fremgangsmåder:

- Hvorfor skulle der være så mange udfordringer blandt patienter med tyndtarmsstomi? Hvorfor har udviklingen på området gennem de sidste 80 år været så forankret omkring stomiposen?, spørger Cecilie retorisk.

En udvikling, der blandt andet har medført nye bandager, poser med indbyggede filtre, og integrerede udløb i poserne.  

De første undersøgelser har været lovende

Den indre lomme, de har udviklet og givet navnet InterPoc, fungerer på nuværende tidspunkt alene til patienter med tyndtarmsstomi (ileostomi):

Vores prop er designet, så der ikke kommer afføring ud af tarmen, og så sidder der ligesom en form for skjold uden på stomien for at beskytte den og holde den fugtig, forklarer Cecilie.

Cecilie og Marie arbejder lige nu med en standardstørrelse på stomien på ca. 15 mm. for at tamponen kan komme ind:

- Når vi kommer på markedet, så skal der selvfølgelig være forskellige størrelser (fx small, medium, large), uddyber Cecilie.  

Som enhver anden innovation på sundhedsområdet skal produktet gennem en masse tests, inden det kan godkendes og sendes på markedet. På længere sigt skal yderligere undersøgelser desuden fastslå, hvorvidt patienter med aktiv inflammation i tarmen også kan blive en del af målgruppen, fortæller Cecilie.

De foreløbige laboratorieforsøg har dog været lovende. I samarbejde med Rigshospitalet har de lavet forsøg, hvor patienter har haft selve tamponen (uden hylsteret) siddende gennem en hel dag.  

- Jeg kan ikke sige i detaljer, hvad resultaterne viser, fordi undersøgelserne endnu ikke er offentliggjort. Men jeg kan sige at studierne gik godt, og det giver anledning til at vi kan fortsætte udviklingen, fortæller Cecilie.

Først var det intentionen at lave én løsning, der kunne bruges af alle. En målsætning der dog viste sig at være svær at føre ud i praksis:

- At lave en perfekt løsning der fungerer både til tynd afføring (tyndtarmstomi) og mere fast afføring (tyktarmstomi), var ikke gangbar, siger Cecilie og fortsætter:

- Vi kunne se at dem der har tynd afføring, er dem, der havde flest problemer. De har oftere lækage, og de har flere hudgener pga. enzymer fra galdevejene og bugspytkirtlen, som er kradse for huden.”

Ikke enten-eller

Cecilie og Marie er fuldt ud bevidste om, at brugernes tillid er altafgørende for at tage nye løsninger i brug. Netop derfor er de også meget bevidste om, dels at deres løsning kan fungere, ikke som en erstatning, men netop som et supplement til de gængse løsninger:  

- Så vores forestilling er, at der vil være nogen for hvem det vil være en løsning, der kan bruges indimellem, og som et supplement, og så vil der være andre der foretrækker InterPoc som en primær løsning i deres hverdag, understreger Cecilie.

De to iværksættere håber, at produktet kan komme på markedet, når først de nødvendige godkendelser er på plads, så det kan gøre gavn i hverdagen og skabe værdi for så mange mennesker som muligt. De er begge bevidste om, at det altid vil være individuelt, hvilken løsning man foretrækker, ligesom det vil være forskelligt fra situation til situation, om valget falder på den velkendte pose, eller på InterPoc:  

- Altså hvis jeg skal til fest og jeg gerne vil have en stram kjole på, eller hvis jeg skal ud og mountainbike, eller i svømmehallen eller på stranden, jamen så tager jeg da lige en InterPoc på, som en indre lomme, slutter Cecilie.

Faktaboks:
Billede: Ampa Medical ApS

Læs mere på https://ampamedical.com/da/