Mette Borre er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital. Her møder hun alle afskygninger af mave-tarm-problemer. Hendes viden bruger hun også på sin privatklinik, hvor hun møder personer både før og efter mave-tarm-operationer. Fælles er, at de søger vejledning til, hvordan kost påvirker deres tarmsystem. Derudover laver Mette kogebøger til irritable tarme og hun hjælper til ved adskillige patientforeninger.‍

‍

Vi er alle blufærdige‍

‍

Mette vil gerne hjælpe dem, der har udfordringer, som er tabuiserede. Det kan være tilfældet, når det kommer til afføring.

‍

- Man interesserer sig for det der kommer ind, men det der kommer ud, har man aldrig rigtig ville tale om. Men det synes jeg er ved at ske – og det er jeg glad for. Jeg vil gerne være med til at bryde med, at det der kommer ud i en stomi eller via endetarmen er et af tabuerne – for det burde jo være et helt almindeligt område. Men der er vi meget blufærdige, synes jeg.‍

‍

Mette oplever, at især unge med stomi og irritable tarme er meget interesserede. De vil gerne gøre noget aktivt for at undgå aktivitet i tarmsygdommen eller for at hjælpe stomien godt på vej. Men man kan let fare vild i alle de velmenende kostråd og -vejledninger.

‍

- Nogle unge kommer med en oplevelse af ”Hvad skal jeg tro på? Kan jeg stole på det? Kan jeg bruge andres erfaringer til noget?” og det kan nemt blive sådan, at der er alt for meget larm og støj på nettet. Man kan ikke overføre, hvad ’Louise’ gør til en selv. Man skal heller ikke nødvendigvis følge alle nye diæter. Noget af det er et modefænomen.‍

‍

Læs også: Diætisten Hanne: Hold dig hydreret i sommerperioden‍

‍

Hvad skal man være opmærksom på?‍

‍

Da snakken falder på kostvejledning til dem, der lige har fået lavet stomi, fokuserer Mette mest på personer med ileostomi. Her kan tarmen være blevet væsentligt forkortet.

‍

- Hvis ikke man har store stomi-output, så vil jeg sige, at man som udgangspunkt kan spise hvad man vil. Men man kan bare være nødt til at findele det, så det ikke danner prop. Man er nødt til at putte det i en blender og lave en smoothie, en suppe eller en sorbet. Så på den måde, er der ikke nogen hindringer. Det er vigtigt at huske sig selv på, i forhold til frugt og grønt, at man kan hvad man vil – noget kræver bare tilberedning og en blender.‍

‍

Efter stomi-operationen får man udleveret en pjece, som kan give et overblik over hvilke fødevarer der er go og no-go. I starten skal tarmen have lov til at falde til ro. Så de fødevarer der ikke fungerede i starten, fungerer måske fire måneder efter. Det er vigtigt, at man prøver sig frem, fordi det er individuelt, hvad man reagerer på. Det kan være en god idé at være opmærksom på ’trevlede fødevarer’ fx: Avokado, porrer, asparges, champignoner, bambusskud, ananas, rabarber, mango, skind og skræl fra tomater, druer, blommer, æbler og pærer. Disse madvarer kan nemlig sætte sig fast i mave-tarm-kanalen og danne en prop. Sætter det sig fast, kan det føre til mavekneb, opkastning og forstoppelse. Men som udgangspunkt, så skal man spise som man har lyst til. Oplever man at nogle fødevarer kan drille, så skal de bare en tur i blenderen.

‍‍

- Man kan dog opleve, at nogle fødevarer suser lige igennem. Nogle vil måske opleve, at der lige kommer lidt mere, hvis man vælger de tørrede bælgfrugter, som kikærter og kidney beans. Men jeg synes egentlig, at man skal prøve sig frem.‍

‍

Det er helt normalt, at konsistensen i stomien kan blive meget flydende. Men det kan være lidt sværere at have med at gøre. Derfor råder Mette, at man tyer til havregryn og bananer. Det skaber tekstur og gør afføringen mere fast.

‍

- Det lyder måske kedeligt, men havregryn er en fantastisk fødevare. Det behøver ikke at være havregryn med mælk. Man kan fx. lave en kold grød. En køleskabsgrød man sætter i blød dagen før med lidt mælk, banan og lidt bær, eller appelsin hvor man har fjernet hinderne, og så putter man lidt kanel og ahornsirup på.‍

‍

Se også: TV-køkken med Mette Borre: Overnight Grød

‍‍

Med ’fart’ på‍

‍

Vi sluger luft, når vi spiser og drikker, og tarmene producerer tarmgasser, når fødevarerne fordøjes. Nogle synes det kan være generende, hvis stomien slår en prut eller larmer. De luftudviklende fødevarer, danner mere tarmgas end andre. Blandt andet løg, hvidløg, blomkål, champignoner, kikærter, kidney beans, porrer, æbler, pærer, sukkerfrie tyggegummi og pastiller.

‍

- Vi har nogle fødevarer, der danner mere luft. Men det kommer an på hvor meget tarmsystem, man har tilbage. Det der ville hjælpe, er nok desværre at skulle spise færre grøntsager. Men det er nok også individuelt hvor meget ens tarme larmer.‍

‍

Når man er ung, er man ofte på farten – enten på vej til eller fra skole/studie, arbejde, venner og fritidsaktiviteter. Derfor er det også rart at kunne spise de hurtige mellemmåltider, man kan købe i kiosken og supermarkedet.- Jeg tænker egentlig, at man godt stadig kan spise noget fra 7-Eleven.

‍

- En lækker skyr med rabarberkompot, er et genialt lille måltid. Jeg tænker også, at en hurtig nem wrap med kylling er okay. Du kan godt finde en nem og hurtig løsning, samtidig med, at man passer på sin stomi. Fast food har udviklet sig rigtig meget og også i en god retning. Så er det kun prisen, der kan være afgørende. Ellers kan man have noget med – en smoothie for eksempel. Og man kan også blende havregryn i sin smoothie.‍

‍

Der er altså nogle fødevarer, man med fordel kan spise mere eller mindre af. Man skal sørge for at få protein, holde igen med fibrene og ikke være så bange for fed mad. Men tarmene reagerer forskelligt og det er derfor svært at komme med nogle gyldne korn, som er gældende for alle - måske lige pånær, at blenderen er din ven, ligesom havregryn og banan.‍

‍

Skal man spise “sundt”?

‍‍

I dag er der meget fokus på at leve sundt. Af den grund spiser mange unge groft og fiberrigt – fx. groft rugbrød med hele kerner. Men de kostråd, er ifølge Mette, målrettet folk som ikke netop har fået stomi. Grov og fiberrig kost kan betyde hurtigere gennemløb og dermed mere output i stomi-posen. Man kan derfor føle sig nødt til at ’trodse’ de traditionelle sunde kostråd, og altså undgå for meget indtag af grove og fiberrige fødevarer. Noget, man derimod skal have nok af, er protein til genopbygningen af kroppen. Det er særligt vigtigt, hvis man er nyopereret.

‍

- Det kan være en udfordring i forhold til protein, hvis man er veganer og spiser masser af tørrede bælgfrugter, som kikærter og kidney beans. Det kan være det kommer til at gå lidt hurtigt gennem mavetarmkanalen. Det er noget man skal være opmærksom på, synes jeg. Men du kan spise tofu og quorn, så der findes andre proteinrige kilder.

‍‍

Der kan ligge et dilemma mellem at spise sundt og spise til fordel for stomien. Det gælder især maden i sommerferien. For hvordan reagerer stomien, hvis man spiser fed mad i en uge på ferie eller festival?

‍

- Umiddelbart ville jeg ikke være bekymret. Det der er vigtigt, er hygiejnen. Så man ikke pådrager sig en tarminfektion. Fed mad kan påvirke tømningen af mavesækken og bevægelsesmønstrene i tarmene, så der kan godt være nogle, som oplever at fed mad giver problemer. Mens andre oplever, at nu spiser de ikke så mange grøntsager, men pomfritter og pandekager. Så oplever de i stedet, at der pludselig ikke kommer så meget output.‍

‍

Læs også: Fem gode råd, når du er på festival‍

‍

Mette er ikke bekymret over den fede mad. Men at holde væske- og saltbalancen er noget, man skal holde øje med.

‍

- Nogle vil opleve, at alkohol i større mængder ikke altid fungerer lige godt. Derfor er det vigtigt at stabilisere dagen efter med chips eller et eller andet sødt for eksempel. Man skal være opmærksom på, når man har stomi, at man ikke bliver dehydreret. Hvis man drikker mange øl, og har en meget kort tarm, så kan man altså risikere at blive dehydreret. Det, der er godt i den sammenhæng, er at drikke mælk. Mælk indeholder faktisk nogle salte, som er gode.

‍

‍Læs også: Skål! Sådan drikker du ansvarligt