Ungdomsliv med blindtarmsstomi

Hvad vil det sige at have blindtarmsstomi? - Det er et spørgsmål som Natasha Margrethe ofte overvejer svaret på. Her deler Natasha sine tanker om livet med blindtarmsstomi og overvejelserne omkring at fortælle det til andre.

Tænk, hvis en ny veninde, ven eller en potentiel kæreste vil vide, hvordan en blindtarms-stomi egentlig fungerer?

Natasha blev født med sygdommen analatresi, som gav konstant forstoppelse, mavesmerter og vægttab. Hun var syv år, da hun fik lavet blindtarmsstomi, og på det tidspunkt var der ikke noget, som bekymrede hende ved tanken om stomi.

- Mine forældre vidste ikke hvad, de skulle gøre. Der var ikke noget, der virkede, men så fik de at vide, at man kunne få en blindtarmsstomi, og så spurgte de mig egentlig bare, om jeg ville have det. Jeg var syv år, og jeg forstod kun halvdelen af det - så jeg tænkte bare ‘okay, det kommer til at hjælpe mig’.

Blindtarmsstomien - blot et plaster på maven

Men med teenageårene begyndte tankerne og bekymringerne at vokse frem; Hvordan synes andre, at jeg ser ud? Hvordan fortæller jeg det til nye venner eller en potentiel kæreste? - og hvordan mon de reagerer?

Det kan blandt andet være svært, når de fleste, Natasha møder, kun har begrænset kendskab til konceptet ‘stomi’. Hun møder ofte opfattelsen af, at stomi er lig med en pose på maven. Det betyder, at hun ofte må ud i en længere forklaring, når hun skal forklare om sin blindtarms-stomi og hvordan den skiller sig ud.

- Fordi jeg ikke har en pose, så kan jeg dække den [blindtarms-stomien] under trussekanten. Den er meget mindre end dem med stomipose på, fordi jeg bare har et lille plaster ud over. Den største forskel er også, at der kommer ikke noget ud af min stomi, men jeg skal bruge en pose med vand til at skylle maven med. Jeg plejer at beskrive det som at få en tarmskylning. Man går rigtigt på toilettet, og så er det bare, at en sonde fører vand igennem.

     

Billeder: Privat

Stomien kan ved første øjekast synes meget lille og virke som en let sag at leve med. Men det er stadig en ændring af udseendet og det kan være svært at acceptere. Særligt ‘teenage-Natasha’ hadede at have stomi. I hendes hoved var det pinligt, og det med at snakke om det, var ikke fedt. I dag ser hun dog anderledes på det - og hvad der før var en stor ting, er nu blot et lille plaster på maven.

Fordomme - og at bryde med dem

Natasha oplevede, at til trods for, at folk omkring hende reagerede positivt på det, og familien glædeligt snakkede åbent om stomien, så kunne det stadig være nederen at have stomi og svært at fortælle om. Især i en alder, hvor det betyder meget at kunne spejle sig i sine jævnaldrende og at være socialt accepteret.

- Jeg ved, at jeg havde sindssygt lav selvtillid omkring det i mange år og var sådan: ‘Jeg kan ikke lide drenge, og jeg skal bare være mig selv og ingen andre’.

Noget af det værste ved at have blindtarms-stomi, er - som med alle former for stomi - de mange fordomme, der stadig lever i bedste velgående. Natasha pointerer:

- Selvom det siges, at der ikke er fordomme mere, så har folk virkelig en holdning til det. På en tidligere uddannelse, var der en lærer, der snakkede om stomiposer, og sætningen endte med: ‘Det har jeg gudskelov ingen erfaring med!’ - Det siger bare noget om, hvad folk tænker om det.

Læs også: Oliver havde selv fordomme om stomi, nu kæmper han for at bryde dem

Natasha skrev sig ud af sine bekymringer

Fordomme er én ting, men ens egne tanker om livet med stomi kan fylde mindst lige så meget. En af Natashas største bekymringer var, om hun kunne få et lige så ‘normalt’ liv som livet uden stomi. Tanken om, hvordan det ville påvirke hendes liv, og bekymringen om at skulle vise sin krop til et andet menneske gik hende på. Men med tiden valgte Natasha at tage sagen i egen hånd, og skrive et blogindlæg, der viste, hvordan hendes blindtarmsstomi ser ud og hvordan den påvirker hendes liv - hvilket har hjulpet hende hen mod en ændring af livssyn:

- Efter jeg er kommet op i tyverne, fandt jeg en fred med det. Især mit blogindlæg hjalp mig meget. Det var fordi, der var det mig selv, der tog fat om emnet: ‘Okay, nu skal I høre, hvad jeg har at sige’ - og så får folk en eller anden form for respekt. Der er mange jeg kender, når de har haft problemer med deres mave, så bliver de lidt misundelige på mig, for hvis jeg har ondt i maven eller føler mig lidt oppustet, så kan kan jeg gøre noget ved det.

Efter at Natasha tog sig mod til at skrive et blogindlæg, blev det helt klart lettere at snakke om det at have stomi. Med sit blogindlæg håber hun på at kunne oplyse flere om, hvad blindtarms-stomi er, fordi der mangler fokus på det. Måske det også kan være en idé for dig at skrive et blogindlæg, for at åbne op for samtalerne og bryde med fordommene? Eller måske du kan finde på en måde, der passer til dig?

Læs blogindlægget på side 6 i COPAs medlemsblad: Min kroniske sygdom - hvad er det præcis?

Da Stomiguiden.dk afslutningsvist spørger om Natasha har et godt råd, som hun ville ønske, at nogen havde givet hende, så er svaret klart:

- Jeg vil sige til mig selv, at jeg skal lade være med at lade det påvirke min selvtillid. Det fyldte så meget i mine tanker - og det var helt åndssvagt!

Læs også: Astrid på Instagram: Jeg har til lyst at dele ud af det!